Mia Frederiksen har sendt dette efter at have været til koncert i Herning

Det var da en helt utrolig dejlig koncert i Herning Kongrescenter i går.  "Drengene" var helt på toppen og morede sig og hyggede sig, så det var intet mindre end en fornøjelse at få lov til at være med til det show.  Dejligt at se, at det ikke bare er 4 mænd, der står og lirer nogle sange af, men at der er følelser bagved. Og deres mellemliggende snak kan jeg bare slet ikke få nok af. Fantastisk at de stadig kan holde gejsten oppe, og også har energien til at mødes med os fans efter koncerten. Det er lidt sjovt at få lov til at møde dem nu, efter at have været fan af dem i så mange år.
Jeg har været fan af Tørfisk siden 1988, hvor jeg første gang så dem i Falconer Centret til en Bloddonerfest.  De ramte lige min humor og jeg glemmer aldrig, da de sagde, at så snart de så det hjemlige byskilt med en streg over, så fik de hjemve.
Jeg glæder mig ALTID  til at komme til koncert med Tørfisk - de er totalt uforudsigelige og herlige mennesker, som er helt nede på jorden. Ingen snobberi der. Det skal de have tak for.

 

 

-----------------------------------------------------------------

Jeg har fået et par gode indlæg, fra dagen i Mariehaven.

Dette er fra Max Pohle:

Hej med jer ude i det dejlige vestjylland!
 
Jeg vil da lige takke for et formidabelt arrangement i Mariehaven, hold op det er et dejligt sted og med så skøn musik i ørene gjorde det jo bestemt ingenting at pinseferien sluttede. Jeg syntes det var så aldsidig og dejlig en dag, så jeg glæder mig allerede til der en skønne dag bliver mulighed for at høre en skøn og dejlig Tørfisk koncert igen! Du må lige sige de 4 gutter tak for at de gad tage sig tid til fanpleje inden koncerten, det varmede godt nok meget på en kold dag

----------------------------------------------------------------------------

Kea Bruun mener sådan:

Tak for en forygende kold men super god dag sammen med jer alle :-) Vi nød hver gang Tørfisk var på scenen. VIP- snakken var også hyggelig, og håndklæderne kommer ud i vores sommerhus. Jeres DVD er bare sååååh god, sjov og meget aflappet. Skønt at høre jeres dialekt, og da jeg selv er 100 % sønderjyde, har jeg ingen problemer med at forstå jer. Har set at i kommer til Bylderup-Bov, og så håber vi at det er for offentligheden, så vi kan komme og høre jer igen. Vi bliver altid i så godt humør når vi hører jeres cd-er, så de bliver spillet rigtig tit :-)
Ennu en gang TUSIND TAK for jeres optræden. Glæder mig til vi ses igen. Hils "de tørre fisk", sildene, Lis og dem jeg ikke var heldig at snakke med. 

 

--------------------------------------------------------------------------------

       

Peter Grønberg har sendt dette:

Det var en stor glæde for Karen og mig at være med på etårsdagen i Mariehaven. Det var vores første besøg, men ikke det sidste. En rigtig, ægte,  jysk sommeroplevelse, i de dejligst tænkelige, uhøjtidelige omgivelser. Omgivet af rolige jyder – formoder jeg. Trygt og dejligt. God mad, god musik, og endelig en personlig samtale med Tørfisk. Det som fik os af huse. For vi går ikke til festivaller, det er ikke os. Det bliver for hektisk. Men en koncert i Stubbæk Forsamlingshus ved Åbenrå med Tørfisk, det var godt. Og så huskede Egon at læse blokken før koncerten så i spillede *Når kutteren kom ind*. Tak for det, Egon. Du har en skøn, sprød stemme.

Jeg har lyst til at beskrive min oplevelse af medlemmerne af Tørfisk, som jeg holder så meget af.

Egon.

Den beskedne, lidt forsigtige poet, der på så fint et indfølende sprog fortæller er historie. Ham, der er nået længst væk fra Thyborøn, men uden at glemme sine rødder, sine venner, og sin lidenskab. Musikken. Et herligt menneske. Jeg er selv fraflyttet Vestjylland til fordel for Østjylland – Sønderjylland. Men jeg måtte opgive musikken og vennerne. Egon holder fast og det beundrer jeg ham for. Tak for det, Egon.

Anker.

Den sprudlende og underholdende på scenen – den ærlige og seriøse udenfor scenen. Har vovet at bygge hus – udenfor  Thyborøn. Men han er ikke en ’bonderøv´, han interesserer sig for andre mennesker, når han møder dem. Det var Anker, der ringede mig op, da jeg ikke kunne finde en CD i Thyborøn med Tørfisk. Jeg havde fundet frem – tilfældigvis -  til hans søster, fordi hun har butik i byen. Hun bad Anker ringe til mig. Tænk sig ---- han gjorde det. Jeg var helt høj bagefter. Det havde jeg ikke ventet. Tørfisk fik en ekstra stjerne hos mig. Og selvfølgelig modtog jeg snart efter jubilæums CD med DVD.

Når vi ferierer – flere gange om året i Lemvig – har vi fået et glimt af Anker på cykel på havnen, når vi nyder en fiskeanretning.

Men nu har jeg talt med Anker, og jeg holder lige meget af ham. Anker, du er ægte. Tak for det.

Bent B.

Bent er spasmageren med jysk humor. Den, der tør noget på scenen. Den der tør, udenfor scenen. På en DVD fortælle du om sine pinsler, helbreddet, der svigtede. Det beunderer jeg dig for, Bent. Du har valgt at leve livet. Holde ved musikken, der betyder så meget for dig. Det gør jeres musik altså også for mig.

Jeg har selv som 26-årig fået beskeden om en dødelig cancer, og været heldig at overleve. Fordi jeg sagde ja til en ny behandling, som reddede 90 % med sygdommen i stedet for at dræbe 90%. Det bliver man jo ikke mindre troende af.

Jeg har som helt ung spillet i beatorkester, men stoppede, da jeg fik kone og børn. Senere fik jeg springfingre og har nu helt opgivet at spille guitar. Stemmen forsvinder med mit job, så synge må jeg ikke. Godt du og Tørfisk både kan, vil, og gør det. Og tak til konerne, fordi vi må låne jer en gang imellem.

Bent K.

Bent er den store, hyggelig, solide bamse på scenen. Forresten også udenfor. Du har det mest charmerende smil, man kan tænke sig. Det klær dig, og passer til dig. Jeg er glad for jeg fik trykket dig i hånden, inden vi forlod det hyggelige bord i Mariehaven. Alt andet havde været flovt. Du har et vidunderligt, underfundigt blik og smil. En rigtig vestjyde, som jeg husker fra min barndom og ungdom i Varde og Esbjerg.

 

 

Her er et indlæg fra Lydmanden, som jo også en en slags fan.

 

 

Turen til Rom

Vi har jo været en tur i Rom og udgive den nye CD. En fantastisk tur. Dejlig flyvetur, dejligt hotel, dejligt vejr, dejlige mennesker, både dem vi rejste med og dem vi mødte undervejs. Der var mange store oplevelser og desværre også jordskælvet som vi ikke troede var så slemt, men som har udviklet sig til en katastrofe.

 

 

 

 

 

Den første dag var vi ude og spille ved Colloseum, en kæmperuin fra Cæsar´s tid, der hvor han holdt sine gladiatorkampe og smed folk for løverne. Et imponerende bygningsværk som stod færdig i år 80 efter kristi fødsel, utroligt hvordan man kunne bygge den slags dengang.

 

 

 

 

Det man kan se midt i billedet er de underjordiske gange, som var i 2 etager, hvor dem som skulle op og kæmpe, både mennesker og dyr, opholdt sig. Der var et sindrigt system med elevatorer, som blev trukket af slaver, de var der under jorden hele tiden.

 

 

 

 

Dansk folkemusik var ikke lige populær ved alle. Her er en af Cæsar´s overlevende gladiatorer ved at jage TØRFISK væk fra pladsen foran Colloseum. Mon han ved hvad han gør? Det vil han sikkert fortryde når vi slår igennem i Italien lige om lidt.

 

 

 

 

Dagen efter var vi inde og se Peterskirken, en fantastisk oplevelse. Som det ses var der lang kø for at komme ind, vi stod der ca. ½ time og forventede at der så ville være totalt overfyldt når man kom ind. Men kirken er simpelthen så stor at den næsten føltes tom når man kom ind.

 

 

 

 

Her fornemmer man lidt af størrelsen, når man så får at vide at det er våbenhuset man her er i, så forbavses man. Nogen siger at Roskilde Domkirke kan stå i våbenhuset, det er vist ikke helt korrekt, men stort er det.

 

 

 

 

Oppe i kuplen på kirken kunne man komme udenfor og kigge ud over byen. Så her er et billede taget fra 133. meters !! højde ud over Peterspladsen. 551 trappetrin hver vej, vi håbede på en vandrutsjebane eller noget i den retning da vi skulle ned, men nej, 551 trin ned igen.

 

 

 

 

Om søndagen var vi så til påskehøjmesse. Vi kunne dog ikke komme særlig tæt på paven for der var enormt mange mennesker, måske 60.000, det var stort. Når paven så er færdig med sin bøn sidder mennesker og vifter med deres landes flag og så beder han på det pågældende sprog. Derefter kører han en tur i et aflukket område i menneskemængden og vinker til folk og velsigner dem.

 

 

 

 

I timerne op til selve release-partyet var der selvfølgelig hængt plakater op i det meste af Rom. I hvert fald de 2-3 steder jeg havde været. Og de vakte opsigt, folk var meget interesserede.

 

 

 

 

 

Og så skete det endelig: Et par timer efter at paven var færdig med højmessen var det tid for vores udgivelsesfest. Der var nok kun ca. 20.000 mennesker tilbage og, som det ses, var der faktisk en del af dem der slog kreds om TØRFISK og heppede med. Det var en fantastisk oplevelse, der var selvfølgelig flest Italienere, men jeg snakkede også med Danskere, Amerikanere og Tyskere, så det internationale gennembrud ligger lige for :-)

 

 

 

Denne her havde heldigvis sin far med, den var ellers meget lydhør for musikken, men der er jo ikke meget købekraft sådan en karl.

 

 

 

 

 

 

Efter den omgang var det tid en lille afslapning i det grønne. Her ses det meste af flokken med en lille forfriskning.

 

 

 

 

NYT fra medlemmerne

 

Ja her ser jo lidt tomt ud!

... Men hvis du har en god historie eller oplevelse du gerne vil dele med os, eller bare skrive noget pænt om TØRFISK så er det her det sker!! Sjove billeder modtages gerne.

 Det hele bliver naturligvis strengt censureret af formanden, præsidenten og bestyreren :o)

 Det hele sendes til: olje@olje.dk