TØRFISK Fanklub
Velkommen hos TØRFISK Fanklub - her kommer du tættere på orkestret, musikken, oplevelserne…
Vi laver jævnligt specielle arrangementer og tilbud, som kun er tilgængelige for fanklubbens medlemmer

Medlemskab af fanklubben koster kr. 100 pr. år

Meld dig ind her!


Blits fra Darum
Lørdag den 11. april havde vi en lille fan-kom-sammen i darum. 23 trofaste fans mødte op og fik en fin aften med bl.a. 3-4 nye sange og en snak samt en øl i pausen.


Fan-møde i Darum
Hej alle fans

Klubben er klar med årets første "fan-kom-sammen".

Darum Kultur og Fritidscenter danner rammen om en Tørfisk-koncert. Normalprisen er kr. 125,00 men vi har lavet aftale om at fans kommer ind til kr. 75,00 incl. en øl/vand i pausen. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre med god hjælp fra Darum og fra Tørfisk.

Det er lørdag den 11. april kl. 20.00

Som sædvanlig kan der kun tilmeldes på olje@olje.dk

Som sædvanlig kan der kun betales på reg. nr. 9107 konto 0001882104.

Som sædvanlig får vi det garanteret hyggeligt.

Som sædvanlig betaler man nu og siger sit navn ved døren, så går det derudaf.

Hilsen Max og Lars


Fan-møde i Kalundborg 2014
Hej alle fans

I aftes spillede TØRFISK i Tømmerup hallen og der var inviteret til fan-møde. Der var desværre ikke så mange, men det kunne dog blive til 13.

TØRFISK var lidt forsinket af trafikken, så de skulle spise i pausen, derfor var fan-mødet efter koncerten. Men fik en hyggelig sludder og vores lokale stor-fan, Niels-Erik, var som sædvanlig i gavehumør og gav drikkevarerne til os. Vi får altid en særdeles god behandling i Kalundborg.

En rigtig god aften.

Jeg tror det næste tiltag bliver en julekalenderkonkurrence, men det er endnu ikke bestemt hvad det kommer til at gå ud på.

Ha´ det til vi ses.

Hilsen Lars


Fanklubben i Hodsager
Den 8. marts 2014 var der fan-koncert i Hodsager Multicenter. 53 fans var mødt op og vi spiste i en sal for os selv. Det var vældig hyggeligt, de 4 Tørfisk kom og spiste med os, en 2-retters menu. Efterfølgende var der koncert, med i alt 300 deltagere. Fan-klubben gav et godt tilskud og TØRFISK gav en is til dessert, så det var en god aften til små penge. Efter koncerten var der dans, men de fleste TØRFISK-fans er til TØRFISK, så mange gik hjem på det tidspunkt. En dejlig aften.




Rapport fra Silkeborg
Fredag den 22. november var der fan-kom-sammen i Lunden. 30 var der plads til og så var der også fyldt op. Det var en god koncert og et hyggeligt møde i pausen, billederne taler næsten for sig selv.






Fan koncert i Hodsager
Her er det sidste brev der er sendt til medlemmerne af Fanklubben.

Hej alle fans.

Som tiden dog går, nu er det snart jul igen.

Men inden den tid har vi som bekendt et arrangement i Silkeborg den 22. november. Der er stadig billetter at få til kr. 100,00 mod normalprisen kr. 175,00. Lige nu er der solgt 28, så vi bliver en pæn flok.

Den 8. marts har jeg hyret TØRFISK til vores ( næsten ) helt eget arrangement. Vi er dog ikke store nok til at klare TØRFISK alene så jeg har lavet samarbejde med Hodsager Multicenter, så vi er fælles om koncerten.

Men inden koncerten og i pausen har vi vores eget lokale til spisning og med lidt billigere drikkevarer, så det bliver godt.

Til denne aften regner jeg med at få lavet en lille ting til minde om aftenen, er der nogen forslag til hvad det kunne være?

TØRFISK planlægger også denne aften at have et par nye sange med på scenen, det kunne jo være dejligt og specielt.

Prisen denne aften bliver kr. 150,00 incl. spisning og 1 øl/vand eller et glas vin. Hodsager ligger ikke så langt fra hvor jeg bor, næsten midt mellem Holstebro og Herning.

Inden længe kommer der jo også en julekonkurrence, hvor præmien i år bliver en kalender med billeder af TØRFISK.


Vi ses!!

Hilsen Lars


Fanklubben i Viborg
Efter dobbeltkoncerten med Neighbours i Tinghallen havde vi en lille fan-kom-sammen. Der blev udvekslet mange sjove bemærkninger. Se mange flere billeder på facebook.


Der var lidt nostalgi.
En fan havde den gamle grønne hat på. Der var mange misundelige fans og den blev budt godt op i pris. Men den var vist ikke til salg.


Fan-Klubben i kalundborg
Den 6. oktober var der fanmøde i Kalundborg. Det var en hyggelig skare af folk fra så forskellige steder som Kolding, Gudme, Tølløse o.s.v. Vi havde en hyggelig snak i pausen, hvor Niels Erik gav en øl/vand. Tak for det, Niels Erik.
Der var besøg af nogle nye fans, både som nye i klubben og en anden som ny i verden. Så man må sige vores fanskare spænder over flere generationer.


Mere Kalundborg








Fanklubben i Ålborg
Den 23. august var der Fan-arrangement i "Huset" i Ålborg. Lidt over 20 var mødt op og fik noget godt at spise og en god koncert. Vejret havde ellers drillet i løbet af dagen, men det var fint, tørt vejr under hele koncerten.
I pausen var der et lille møde med bandet back-stage, der gik snakken livligt og jeg skulle hilse fra bandet og sige tak for besøget. Det er altid dejligt at snakke med medlemmerne.
Her er et par stemningsbilleder.


Fanklubben i Viborg
Den 24. marts havde vi et fan-møde efter koncerten i Tinghallen. Her er et par billeder derfra. Læg mærke til den nye cap med TØRFISK Fanklub.


Kan man se at Bent har munden fyldt med chokolade?


Max kan man altid regne med.


Fans i Horsens
I lørdags var der samlet 14 fans til koncert i Horsens. I pausen var der en lille kom-sammen med TØRFISK og snakken gik livligt. Desværre var jeg lidt optaget af salg o.s.v. så jeg fik slet ikke taget billeder derfra. Det var et hyggeligt møde og der kunne være blevet nogle gode billeder. Men nu må i selv lave dem inden i hovedet. :-)


Fanarrangement i Horsens og Kalundborg
I lighed med sidste år er der lavet et fan-arrangement i Kalundborg. Det er den 8. oktober og som sædvanlig er der tilbud på billetter og mulighede for at hilse på TØRFISK i pausen.
Men allerede inden da er der de samme muligheder i Horsens. Det er den 1. oktober og her er der også mulighed for en snak med "Fiskene" i pausen


Fanarrangement i Ålborg
Klubben er klar med et arrangement i Huset Ålborg. Der er gårdgrill menu og billet for kr. 195,00. Som fan tilbyder vi det for kr. 100,00. Medlemmer har fået en mail og er du ikke medlem kan du få flere oplysninger ved at skrive til olje@olje.dk


God sommer
Jeg håber i har en god sommer, vi har jo haft meget travlt i TØRFISK de sidste par måneder. Men efter Vorupør på lørdag har vi ferie lige indtil den 6. august, hvor vi starter op i Thyborøn til fiskedagen. August og september ser også travle ud og så lidt mere rolig i oktober inden vi går til julefrokosterne fra ca. midten af november.

Jeg har 3 fan-arrangementer i kikkerten, jeg håber på Ålborg i august, er ret sikker på Horsens i oktober og helt sikker på Kalundborg i oktober. Men det hører i nærmere om.


God sommer ønskes af TØRFISK


SÅ ER DER IGEN NYT I KLUBBEN.

Vi har lavet en aftale med Helge Engelbrect til den 22. maj i Mariehaven. Det er et skønt sted og programmet den dag ser ca. sådan ud:

Søndag den 22. maj

SOMMERSANG I MARIEHAVEN

Kl. 12.00 – 20.00 (dørene åbnes kl. 11.00)
Med bl.a. Neighbours + Friends, De Spilleknejte, Birthe Kjær, Lene Siel, Tørfisk, 
Stine Michel, Tradish, Trio Mio, Lasse og Mathilde, Esben Just, Lang Linken, 
Martin Schack + TBA
Billetpris: kr. 395,-

Med tilskud fra Mariehaven, klubben og TØRFISK kan medlemmerne af fan-klubben købe billetter til specialpris.

Som vi plejer vil der være mulighed for at mødes med TØRFISK til en lille forfriskning.

Der er max. 25 billetter!!

-----------------------

Som I sikkert ved er vi ved at indspille ny CD, den vil I også få tilbudt til specialpris.

----------------------

Vi er også ved at få lavet T-Shirts, selvfølgelig er der en specialpris til alle fans på den.

 

Hvis ikke før kan I købe begge dele i Mariehaven.

 

----------------------------------------

Dobbeltkoncerten i Viborg

25 fans + 4 fra julekonkurrencen var mødt i i Tinghallen i Viborg 12. marts 2011. Det blev en forrygende aften med 2 bands i topform og en rigtig god afslutning hvor de næsten 1000 mennesker stod op og klappede. Efter koncerten var der mulighed for fan-medlemmerne at mødes med TØRFISK og der gik snakken lystigt.

Her siger hele holdet "Tak for i aften"

Sådan har vi aldrig set Anker før

Det ene af 2 fyldte fan-borde

Forskellige smag: Øl, vand og kaffe

Grethe og Egon fik en snak.

6 unge mænd!!

 

---------------------------------

                                    

Arrangementer

Der er stadig nogle få billetter til koncerten i Tinghallen i Viborg den 12. marts. Se længere nede på siden.

Allerede nu kan i glæde jer til et fan-arrangement i Mariehaven i Ansager den 22. maj. Det er netop blevet aftalt, men detaljerne får i senere.

-------------------------------------------

Julekonkurrencen

Der er mange der deltager i julespøgen, men der er plads til mange flere. Og send gerne mail flere gange, jo større er chancen for hovedpræmien:

2 billetter til dobbeltkoncerten med TØRFISK og NEIGHBOURS den 12. marts i Tinghallen Viborg.

Jeg har også fået lavet et par små juleoverraskelser, som vinderne får oveni den nye CD. Der er vist et par stykker i overskud, dem trækker vi også lod om den 24. december

 

-----------------------------------------------------------

Julenyt fra Klubben

Sig nærmer den søde juletid og vi har selvfølgelig en speciel julekonkurrence for fanklubben. Der skal besvares et svært spørgsmål, til gengæld er der fine præmier og en lille overraskelse oveni.

Nyt arrangement

Der er også en slags, lille julegave til de hurtige af jer.
Vi laver et fan-arrangement til koncerten i Viborg og der er som sædvanlig 25 billetter og de koster ( som sædvanlig ) kr. 100,00 mod normalt kr. 250,00.
Og som sædvanlig er der max. 2 billetter pr. fan.
Prisen er kun mulig med økonomisk hjælp fra både TØRFISK og Tinghallen.
Billetter bestilles på olje@olje.dk

 

-----------------------------------------------------------------------

Rapport fra Kalundborg

9 fans havde tilmeldt sig koncerten i Kalundborg, det er jo ikke så mange, men vi har jo nok ikke så mange fans på øen som her på halvøen. De 9 som var kommet ( og alle de andre ) fik sig en god koncert, TØRFISK var veloplagt og på mærkerne. I pausen var alle inde og hilse på og arrangøren, Niels Erik, som selv er medlem af klubben, gav en omgang. En hyggelig lille komsammen. Tak til jer alle og ikke mindst Niels Erik.

  

   

------------------------------------------------------------------------

Fanarrangementet i Herning

blev en hyggelig aften med 14 besøgende fans. Det var en rigtig god koncert med en fantastisk stemning i Kongrescentrets koncertsal. Den efterfølgende snak backstages, var også meget hyggelig. Folk kom langvejs fra, i flæng kan nævnes Vejle, Stoholm, Salten og endda var der en fra Gråsten. Tak til jer alle for fremmødet.

 

----------------------------------------------------------------

                                               2 nye fan-arrangementer

TØRFISK fanklub er klar med 2 nye arrangementer.

Den 25. september i MCH Herning Kongrescenter. Det bliver en aften med TØRFISK koncert, lidt fan-snak og aftenen fortsætter med dans til Partymaskinen. Medlemmerne af fanklubben hører nærmere herom pr. mail snarest og der er selvfølgelig en rabat på billetprisen.

Den 9. oktober er der TØRFISK koncert i Kalundborg hallerne, ligeledes med efterfølgende dans. Der vil også være mulighed for en snak med TØRFISK og selvfølgelig en god rabat på billetprisen.

Alle medlemmer af fanklubben som jeg har gyldig mailadr. på, hører nærmere om de 2 arrangementer med hensyn til tilmelding, betaling o.s.v.

Har du allerede nu spørgsmål kan du skrive til olje@olje.dk

_________________________________________________________

Mariehaven Ansager

Vi havde et godt arrangement i den dejlige Mariehave. Med tilskud fra Musikgalleriet, Tørfisk og klubben havde vi fået 25 ret billige billetter. De var hurtigt væk og på trods af lidt kulde og en smule regn var det en god dag. Vi holdt et lille fanmøde hvor klubben gav en sodavand eller en øl og de fremmødte fans fik en lille snak med Egon, Anker og 2 X Bent. Vi havde fået lavet et håndklæde med logo på som en gave på dagen.

 

      

  

------------------------------------------------------

Så er klubben klar med et fanklub-arrangement.

Det løber af stablen 2. pinsedag, altså

Mandag d.24. maj i Mariehaven, Musikgalleriet i Ansager.

Der er et fantastisk musikprogram som starter kl. 11.00. Det kan I se på:

http://www.musikgalleriet.dk/kalender.html

Programmet for Tørfisk / fanklubben ser således ud:

13.00 – 13.30.

Fan-møde med TØRFISK. Det bliver på pladsen bagved lydhuset, tæt ved åen.  Klubben gi´r en øl og vi har en lille overraskelse til jer.

16.00-18.00. 

TØRFISK er på scenen ca. 30 minutter i dette tidsrum, både som TØRFISK og sammen med Neighbours.

19.00 – 20.00.

TØRFISK er på scenen 30 minutter igen.

Derudover er der jo en masse andet godt musik og nu kommer vi til det bedste:

Billetprisen er normal kr. 350,00 – Du får den til kr. 150,00.

Det kan lade sig gøre med tilskud fra såvel TØRFISK som klubben samt Musikgalleriet.

Vi har kun 25 billetter til denne dag, så skynd dig at tilmelde dig på olje@olje.dk  senest den 16. maj.

Alt i alt tilbyder vi en spændende og oplevelsesrig dag, hvor der blandt andet vil være optagelser til landsdækkende TV.

 

                                 -------------------------------------------------------------------------------

Lidt fra fan-aftenen i Bogense

D. 31. oktober holdt fan-klubben sit første egentlige arrangement. Vi havde fået en god aftale med arrangøren og fik et tilskud fra TØRFISK, men må alligevel sande at al begyndelse er svær.

Der var desværre kun 5 tilmeldte fans, til gengæld håber og tror vi da de havde en god aften. I pausen var de backstages og fik en god snak med fire veloplagte fisk og som det ses på billederne hyggede alle sig.

  

Vi vil selvfølgelig lave noget igen, så snart lejlighed byder sig. Og vi vil MEGET gerne høre fra jer hvad i synes kunne være godt. Vi hører da også gerne fra de 4-5 stykker som var i Bogense, hvad de mener om aftenen.

------------------------------------------------------------------------------------------

Fan-arrangement.

 

Lørdag d 31. oktober giver TØRFISK koncert i Nordfyns hallerne i Bogense! Du har muligheden for at komme med til dette fantastiske arrangement til en fordelagtig fanklub-pris

TØRFISK stiller op til en snak og du kan få din netop indkøbte CD signeret, eller du kan tage de gamle med, hjemme fra hylden.

Med i prisen er: 3 fiskefrikadeller og en fadøl. Billetprisen er 250 kr. for ikke fanklub medlemmer.

Du får billetten for 150 kr.!!!

Hvert fanklubmedlem kan bestille 2 billetter, og komme til denne fantastiske aften

Programmet ser således ud:
19.00 døren åbnes
20.00 Tørfisk koncert
22.00 - 22.30 fadøl og fiskefrikadeller serveres
22.30 - 02.00 Cocktail spiller op til dans

Tilmelding til:

Husk at oplyse dit medlemsnr.

 

-------------------------------------------------------------------

    Vi har jo forlængst rundet medlem nr. 100, vi har bare ikke fået det skrevet p.g.a. sommerferie. Velkomstgaven er også kommet til huse og sendt ud til alle som manglede den. Vores næste tiltag er at vi har fået fremstillet et meget smukt Tørfisk-halssmykke. Læs mere om det andetsteds på siden.

             ----------------------------------------------

 

Der er stadig et lille stykke vej til de 100 medlemmer og der er kommet en del dobbelttilmeldinger. ALLE er registreret og derfor er det ikke nødvendigt at tilmelde sig mere end én gang.

Vi vil stadig gerne modtage sjove TØRFISK-historier fra fans, eller bare hvis nogen har noget pænt at sige om TØRFISK. Sjove (så sjove som de nu kan blive med TØRFISK) fanfotos vil vi også sætte stor pris på.

Sidst meddelte vi at vi er blevet overhalet lidt indenom mht. velkomstgave, så der er ikke sendt opkrævninger ud endnu. Alle der har tilmeldt sig får tilsendt en mail med det kontonr. som pengene skal overføres til.  

 

---------------------------------------------------------------------------------

Tæt på 100

Det går forrygende med den nye fanklub, allerede tæt på 100 medlemmer.

Og vi er blevet overhalet lidt indenom. Vi har planer om en velkomstgave, men det tager tid at få lavet sådan en og derfor har vi heller ikke sendt kontingentopkrævninger ud endnu. Men vi arbejder på sagen og for at bøde lidt på det har vi bestemt at den der melder sig ind som nr. 100 får vores nye cd tilsendt straks ved udgivelsen, selvfølgelig signeret og med en speciel hilsen fra TØRFISK, sammen med det som nu engang bliver velkomstgaven.

 

 

 

-------------------------------------------------------------------

  Så skete det endelig

Efter næsten 29 år er fanskaren blevet så stor at TØRFISK laver en fanklub

Tørfisk har endelig taget sig sammen til at få lavet en officiel fanklub. Vi troede i mange år at vi kun havde én fan, nemlig vores gamle lydmand og da han stoppede troede vi det var slut.

 
Men nu har vi hørt at der rører sig noget og så er vi selvfølgelig straks klar med en klub. Vi har fået vores hard-core-fan ( vi vidste slet ikke at vi havde sådan en ) Joan Bitsch til at være formand, præsident, bestyrer og meget andet for klubben og det er vi meget glade for.
 
Medlemskab koster kr. 100,00 pr. år og for det får du engang imellem et fan-klub-blad, du får tilbudt den nye CD til favorabel pris straks ved udgivelsen, du vil få tilbudt forskellig merchandise o.s.v.
 
Og har du gode forslag til f.eks. merchandise hører vi det gerne.

 

For at melde dig ind i fanklubben, klik på linket herover "Meld dig ind". Det koster kr. 100,00 pr. år, husk at skrive navn og adresse.